Dagcenter

 

Dagcentret Kærhøj er et aktivitets- og samværstilbud iflg. Servicelovens §104.

Dagcentret Kærhøj beskæftiger p.t. 27 borgere fordelt på 25 fuldtidspladser. Kommunen sørger for aktivitets- og samværstilbud til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkår. Geografisk område primært Vejen-Brørup-Holsted-Rødding.

Målgruppen er borgere med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og som er tilkendt førtidspension. Borgernes funktionsniveau varierer meget. Nogle borgere har omfattende behov for støtte, vejledning og omsorg, mens andre borgere er selvhjulpne.

De pædagogiske principper der arbejdes udfra er Gentle Teaching, Konsekvenspædagogik, Totalkommunikation og Relationspædagogik. Se evt. nærmere beskrivelse under specialviden